Henrik er leder i SOS: Frivillighed på Livslinien er min måde at give tilbage til samfundet

Henrik Bilgrav er 61 år og leder af IT-afdelingen i SOS International med cirka 90 medarbejdere under sig. Det er vigtigt for ham at være en ordentlig leder, både når det kommer til de ansatte, som han gerne vil lære at kende, og til strukturerne i arbejdsprocessen. Han beskriver sig selv som en autentisk og menneskelig leder, som gerne fortæller om sit frivillige arbejde til ansatte og kolleger i SOS International. 

I en travl hverdag med en tæppebombet kalender, som han selv ynder at kalde det, finder han tid til at sætte sig i stolen inde på Livslinien nogle gange om måneden. Han tager headsettet på for at lytte og være der for medmennesker i livskrise. Det er vigtigt for ham at forstå samfundet på alle niveauer og give noget igen til dem, der har brug for en håndsrækning, når nu han selv lever et privilegeret liv, fortæller han. 

Det var på baggrund af en samtale med en leder-kollega, at Henrik søgte ind som frivillig rådgiver på Livslinien sidste år. Han syntes, det lød som en udfordrende og ikke mindst nødvendig opgave, og efter at have fået indblik i, hvordan hans leder-kollega fik det frivillige arbejde på Livslinien til at passe ind i mellemrummene mellem en travl karriere og familieliv, besluttede han sig for selv at søge ind: 

“Jeg var meget imponeret over, at hun kunne kombinere et krævende job og også at lave frivilligt arbejde på Livslinien ved siden af. Jeg havde på det tidspunkt besluttet at lægge min karriere om, og i den sammenhæng passede et frivilligt arbejde på Livslinien godt ind, så jeg besluttede mig for at søge ind som rådgiver”, fortæller Henrik. 

Når man søger ind som frivillig på Livslinien, skal man sende en motiveret ansøgning og et CV, ligesom når man søger et lønnet arbejde. På baggrund af ansøgningen og ansøgerens erfaringer, vurderer Livsliniens ansatte, om vedkommende skal inviteres til en personlig samtale. 

Får ansøgeren et tilsagn til at komme til samtale bliver denne inviteret til en informationsaften sammen med de andre ansøgere, inden selve samtalen. Her får de mulighed for at møde nogle erfarne frivillige rådgivere og få mere information om det frivillige arbejde, samt uddannelsesforløbet på fem moduler, som skal gennemføres, inden de kan sætte sig i stolen som telefon-, mail- eller chatrådgiver. Informationsaftenen skal give ansøgeren indblik i, hvad det kræver at være frivillig på Livslinien, så de kan tage beslutningen på et så oplyst grundlag som muligt. 

Med tredive års ledelse i bagagen har Henrik masser af erfaring med at tale med mennesker i mange forskellige situationer - også udsatte og pressede situationer. Blandt andet derfor blev han kaldt til en personlig samtale. 

Henrik har gennem tiden været til mange forskellige jobsamtaler, fortæller han, men samtalen på Livslinien var en helt ny oplevelse. Han synes, at der blev gået til ham på en måde, han ikke tidligere har oplevet, og derfor var han heller ikke sikker på, om han var købt eller solgt, efter en times lang samtale med to af Livsliniens ansatte: 

“Jeg tænkte, at de bare ville være glade for, at man søgte ind som frivillig. Men da jeg gik fra samtalen, var jeg faktisk ikke helt sikker på, om de syntes, at jeg duede til jobbet, hvilket overraskede mig lidt. Da jeg gik ud ad døren tænkte jeg “nåh okay, det er åbenbart ikke givet, at jeg er Guds gave til alle discipliner - måske var det ikke noget, jeg alligevel kan”, fortæller han med et skævt smil på læben: 

“Jeg kommer jo med en anderledes baggrund. Jeg har ikke en social- eller sundhedsfaglig baggrund, og jeg har ikke stået på en akutmodtagelse som læge eller sygeplejerske og reddet folk. Derfor var jeg ikke sikker på, om samtalen havde siddet lige i skabet”.  

En vigtig udvælgelsesproces

Henrik fik jobbet, hvilket han blev meget glad for, da han gerne vil være frivillig på Livslinien for at kunne bidrage til en vigtig samfundsopgave. 

Han synes også, at udvælgelsesprocessen er helt berettiget, da de frivillige varetager en svær opgave og dermed bærer et stort ansvar:

“Jeg synes, det er helt afgørende, at udvælgelsesprocessen er, som den er, for det er ikke ligegyldigt, hvem der sidder som frivillig. Det kan jo gå ud over mennesket, der har søgt hjælp, hvis man rådgiver forkert, ikke kan vise empati eller bliver grebet af panik, hvis der kommer en henvendelse fra et menneske med akutte selvmordsplaner. Min holdleder har sagt, at jeg var meget rolig ved mit første akutopkald, og det er på grund af min erfaring som leder i en IT-afdeling. Når der er et IT-nedbrud, bliver jeg jo også nødt til at tage det helt roligt. Det er også vigtigt, at man ikke er et menneske, der tager det hele med hjem. Du kan jo blive trukket ned i et sort hul, hvis du ikke ved, hvordan du skal navigere i det”, fortæller Henrik. 

Det var da også Henriks mange år som leder og menneskekender, der gjorde, at han fik jobbet som frivillig rådgiver, for som han selv siger: 

“Som leder skal du være der for mennesker på godt og på ondt. Nogle gange skal du også tage nogle hårde samtaler for at hjælpe folk tilbage på sporet. Ledererfaringen kommer til udtryk gennem empatien - at du forstår, at der sidder et menneske i den anden ende af røret, som har brug for at blive mødt med empati. Når du har de svære samtaler med en ansat på din arbejdsplads, er det essentielt at vise empati og forståelse for, at mennesket er, hvor det er, på grund af en eller anden given situation”, fortæller han.

Som frivillig rådgiver på Livslinien kommer du i kontakt med rigtig mange forskellige mennesker og ligeledes rigtig mange forskellige udfordringer, der kan have medvirket til, at vedkommende har fået tanker om at tage sit eget liv. Derfor skal de frivillige gennemføre et uddannelsesforløb, hvor de blandt andet får indblik i psykisk sygdom såsom depression og skizofreni, indførelse i selvmordsforebyggende samtaler og viden om risikovurdering, så de i rådgivningssammenhæng kan bedømme, om et menneske vil handle på sine selvmordstanker, og om der er brug for yderligere hjælp end blot den rådgivende samtale. Hovedsageligt er den rådgivende samtale og aktiv lytning nok hjælp. 

Uddannelsen er bygget op således, at man skal deltage i fem obligatoriske moduler spredt ud på weekender henover cirka to måneder. På tre af modulerne skal du møde op fysisk. 

Henrik oplevede uddannelsen som et veltilrettelagt forløb, fortæller han:

“Under uddannelsen får man et enormt stort indblik i mennesker, og hvilke udfordringer, man kan have i sit liv. Før uddannelsen kunne jeg eksempelvis slet ikke sætte mig ind i, hvordan det er at være stemmehører. Det har jeg fået mere indblik i nu. Det er efter min mening helt tydeligt, at uddannelsen er et gennemprøvet koncept, og de ved, hvordan man uddanner folk. Man skal forberede sig på at blive rigeligt ‘informations-loaded’ - og meget af det kan være svært at memorere. Jeg måtte bruge mine noter i starten, når jeg havde samtaler, så jeg kunne bruge de mange værktøjer til at udføre god selvmordsforebyggende rådgivning”.

Det giver energi at være der for andre

Arbejdskalenderen er ofte tæppebombet med møder og andre arbejdsaftaler og som IT-leder på en stor arbejdsplads med kontorer i hele Norden og samarbejdspartnere rundt om i hele verden, kan der også komme uforudsete udfordringer, som skal løses. Henrik lægger bestemt ikke skjul på, at de fleste af døgnets vågne timer bliver brugt med arbejde. 

Fritidskalenderen er også ofte fyldt op. Han går blandt andet i fitness, fluefisker og besøger sit sommerhus i Sverige sammen med venner. Men fritidsjobbet på Livslinien er der også plads til. Nogle kan måske tænke, at det må være hårdt at kombinere et mentalt krævende arbejde og et frivilligt arbejde, hvor man skal bære håbet for mennesker, der har mistet troen på, at livet kan blive bedre, og som overvejer at tage deres eget liv af flere forskellige og komplekse årsager. 

Men Henrik oplever ikke, at kombinationen dræner ham - tværtimod: 

“Det kan måske godt føles lidt tungt nogle gange, lige før jeg skal møde ind på Livslinien efter en hel dags arbejde, men når jeg går hjem fra Livslinien, så er jeg fuldt uploadet igen, fordi man får så meget tilbage i samtalerne. Hvis man har en samtale med en person, som er akut selvmordstruet og hvor man redder et menneskeliv, så kan man være helt høj bagefter. Det er jo selvfølgelig en forfærdelig situation, som vedkommende er i, men dét, at det lykkedes at overbevise et menneske om at vælge livet til, det er en ekstremt berigende følelse”, fortæller han.  

Fællesskabet på Livslinien er også værdifuldt for Henrik, som er glad at være en del af et netværk, hvor det handler om at være der for andre mennesker. Og så synes han også godt om sine kolleger af frivillige på Livslinien:

“Jeg synes, at de frivillige på mit hold er nogle super fede mennesker, og nogle af dem har været der rigtig længe, hvilket jeg har stor respekt for. Der er også nogle, som er der for at få noget på CV’et, hvilket også er helt ok. Jeg har aldrig mødt nogen derinde, der er gnavne eller vrisne - kun en enkelt gang, hvor jeg kom for sent på en søndagsvagt, hvilket min medfrivillige ikke var helt tilfreds med”, siger Henrik smågrinende. 

Stor tak til Henrik for at være frivillig rådgiver på Livslinien. 

Vil du være frivillig sammen med Henrik og flere hundrede andre mennesker, der går sammen om at løfte et vigtigt samfundsansvar? 

Læs mere og send din ansøgning på www.livslinien.dk/bliv-frivillig.