Rådgivning
Selvmordstanker er i de fleste tilfælde ikke udtryk for et ønske om at ville dø. Ofte handler det om, at en situation er blevet uoverskuelig eller gør for ondt. I sådanne situationer kan selvmord fremstå som den eneste løsning.
Livsliniens rådgivere er der for at hjælpe dig til at sætte ord på det, der er svært og for at hjælpe dig til at se andre muligheder end selvmord.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi bestræber os på at give dig svar indenfor 1-3 dage og du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Livsliniens holdning til selvmord
Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej men vil til enhver tid hjælpe til at se andre muligheder.