Når Lise-Lotte havde ægløsning blev hun depressiv og fik tanker om at tage livet af sig selv: “Det var en øjenåbner at fortælle, hvordan jeg havde det”

Af Josephine Marcher

Når Lise-Lotte hver måned faldt ned i et dybt mørke, var det som at miste sig selv. Nu står hun frem med sin historie for at hjælpe andre kvinder med at få den rette hjælp til at tackle Præmenstruel Dysfori (PMD):

“Det er vigtigt at tale højt om PMD, fordi man kan komme så langt ud psykisk, at man udvikler selvmordstanker, og det er ikke særlig rart at være i - især ikke, når man har et liv, man faktisk gerne vil leve”.

Lise-Lotte på 36 har den oversete kvindesygdom, PMD, der er kendetegnet ved at give svære depressive symptomer i tiden fra ægløsning og frem mod menstruationen. 

3 - 5 procent af kvinder i den fertile alder menes at have PMD. 

Ifølge læge Kristian Reveles Jensen, som forsker i PMD ved Neurologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og skriver ph.d. om emnet, skyldes sygdommen overfølsomhed over for de normale ændringer i hormonniveauer i løbet af menstruationscyklussen. 

De svære depressive symptomer varer i gennemsnit seks dage, og topper som regel to dage før menstruationen starter. Symptomerne aftager, når menstruationen starter, og resten af cyklussen er kvinden velbefindende og normalt fungerende. 

Han fortæller, at forskning viser, at mange selvmordsforsøg blandt kvinder sker på tidspunktet lige omkring menstruationen. Dette er dog ikke specifikt for PMD, men fordi, der på dette tidspunkt i kvindens cyklus kan ske en forværring af psyken, hvis man lider af andre psykiske lidelser.

For Lise-Lotte varede de depressive tanker og følelser i 14 dage hver eneste måned, i det halvandet år, hvor hun ikke var i behandling. 

Trak sig fra det sociale 

Det er tre år siden, hun sidst har haft symptomer, men hun husker stadig klart og tydeligt, hvor svært hun havde det: 

“Jeg gik fuldstændig ned ligesom med en depression. Jeg havde humørsvingninger, jeg var let til gråd, og så havde jeg nogle rigtig sorte tanker, der i perioder udviklede sig til selvmordstanker”. 

Når symptomerne ramte, føltes det som at være fanget i en sort sky. Det var hårdt at være mor, kollega og kæreste til sin mand, fortæller hun. Alle hendes tanker blev negative, og når hun talte med andre, misforstod hun dem ofte og blev enten vred eller såret over deres ord. Det førte til, at hun undgik sociale sammenkomster: 

“Jeg blev asocial for at passe på mig selv. Jeg mistede fuldstændig livsglæden og kunne slet ikke se lykken i noget som helst."

Selvmordstankerne kom ofte, når hun var alene:

“Det var skræmmende at være i, men jeg handlede aldrig på det, fordi jeg havde min mand og mine børn i bagtankerne - at hvis jeg gjorde det, ville jeg aldrig komme til at se mine børn igen og få mulighed for at være sammen med dem, jeg elsker”, fortæller Lise-Lotte. 

Et mønster i de negative tanker

Det er Lise-Lottes mand, som opdager, at hendes adfærd ofte ændrer sig lige op til hendes menstruation. 

Han fortæller hende, at han oplever, at hun hver måned i samme periode blandt andet råber af børnene, græder rigtig meget og er vredladen og vrisser af folk. Hun har også sværere ved at se nuancerne, når de diskuterer, hvilket er meget anderledes end hendes normale måde at være på.

Lige da hun fik det at vide, var det svært at tro på, for det var jo ikke unormalt at være presset på psyken engang imellem, tænkte hun: 

“Jeg synes jo, det var normalt som mor til to små børn. Jeg var i begyndelsen af trediverne, og havde for seks måneder siden fået barn nummer to. Det var jo en stresset hverdag, og jeg så slet ikke, at der var et mønster i det”, fortæller hun.

Der skulle gå omkring et år, før Lise-Lotte selv fik øjnene op for, at der kunne være noget om hendes mands observationer.  

Med en googlesøgning på humørsvingninger, depressive tanker og cyklus, finder hun frem til PMD og begynder at læse om det: 

“Mange af symptomerne beskrev præcis, hvordan jeg havde det. Jeg genkendte mig selv tydeligt i teksterne, hvilket også skræmte mig rigtig meget. Blandt andet, at PMD kan give selvmordstanker, for det havde jeg på det tidspunkt oplevet flere gange. Der går det op for mig, at wow! - hvad sker der her - det er jo ikke normalt?” 

Selvom der lå en lettelse i, at hun nu var mere afklaret omkring, hvorfor hun hver måned havde det så svært, følte hun sig også meget alene med den nye viden. Hun havde aldrig hørt om andre med samme sygdom. 

Der faldt en sten fra hjertet, da hun åbnede op til sine nærmeste 

Lise-Lotte blev hurtig enig med sig selv om, at hun blev nødt til at dele, hvordan hun havde det til familie og venner, men til at begynde med, var det ikke let at åbne hjertet: 

“Det var så personligt og følsomt, og også lidt et tabu, syntes jeg. Men jeg gjorde det alligevel, for  dem omkring mig kunne jo godt se, at jeg ikke havde det godt. Det var også lidt en øjenåbner for mig at fortælle, hvordan jeg havde det, for folk trøstede mig, og sagde til mig, at det var helt okay. Det gjorde det også meget nemmere at deltage i sociale sammenhænge, hvis jeg fortalte, at jeg havde det rigtig svært, for så behøvede jeg ikke at sidde og lade som om, at alt var godt. Det gjorde det meget nemmere at være til stede." 

Hun fortalte også ærligt om symptomerne til sine tætte veninder, og hun oplevede til sin overraskelse, at flere af dem kunne genkende sig selv mere eller mindre i hendes historie: 

“Det betød rigtig meget for mig, for så følte jeg mig ikke så alene, og det har også givet mig mod på at nå bredere ud med min fortælling. Det var mine veninder, der skubbede til mig for at tale åbent om det til offentligheden, så andre kvinder i en lignende situation kan få den hjælp, de har brug for."

Udover at tale med venner og familie om sin PMD, har Lise-Lotte også fundet god støtte i Facebookgruppen ‘Powerkvinder med svingninger’. 

Gruppen henvender sig til kvinder, der har PMS og PMD og for dem, der er nysgerrige på de cyklusbetingede lidelser.

Powerkvinder med svingninger har i skrivende stund omkring 2200 medlemmer. 

“Gruppen dukkede tilfældigvis op gennem en googlesøgning. Da jeg fandt den, var det som om en sten blev fjernet fra mine skuldre. Pludselig var jeg ikke alene om at have det svært - der var andre kvinder, der har det ligesom mig. Det er en enorm rar side at være på, fordi man åbent og ærligt kan fortælle, hvordan man har det, og der er altid nogle, der lytter og svarer tilbage”, fortæller hun. 

Følte sig ikke mødt hos lægen

Lise-Lotte besluttede sig for at opsøge læge i håb om at få mere afklaring og ikke mindst hjælp til at komme af med de depressive tankemønstre, som hver måned kom og lagde sig over hende som et meget stort og tungt sort tæppe. 

Hos lægen fortalte hun åbent og ærligt om de tilbagevendende depressive symptomer, og om at hun havde en klar formodning om at lide af sygdommen PMD.  

Hun blev imidlertid ikke mødt på den måde, som hun havde håbet og ønsket: 

“Det var svært at fortælle, at jeg har selvmordstanker og går og er ked af det konstant to uger hver måned. Jeg blev også meget overrasket over, at jeg fik “smidt p-piller i hovedet”, selvom jeg tidligere har sagt til lægen, at jeg ikke kan tåle p-piller, fordi jeg tidligere har oplevet, at pillerne gjorde mig depressiv”. 

Ifølge Lise-Lotte fortalte lægen hende, at hun skulle tage pillerne, og hvis hun ikke fik det bedre, skulle hun komme igen. 

Hun begyndte at tage p-pillerne, men stoppede igen efter en måned, da hun oplevede, at de fastholdt hende i en depressiv følelse, så hun nu ikke kun var depressiv 14 dage om måneden, men hele tiden. 

Lise-Lotte fik en ny tid hos lægen, men oplevede, at der ikke var nogen hjælp at hente. Hun efterspurgte at få taget blodprøver før og efter hendes ægløsning, hvilket blev afvist. Hun fik i stedet en henvisning til en gynækolog. 

Efter lang ventetid, kom hun endelig til gynækolog. Her fik hun en gynækologisk undersøgelse, som ikke viste tegn på, at noget var galt. Derefter havde de en samtale om, hvordan hun havde det, og hun åbnede igen op om de mørke tanker og følelser, som kom snigende hver måned omkring hendes ægløsning, for at fordufte igen som om intet var hændt få dage efter første blødning. 

Men heller ikke hos gynækologen følte hun, at hun blev taget seriøst: 

“Da jeg fortalte om PMD, virkede det som om, han slet ikke kendte til sygdommen. Jeg fik oplevelsen af, at jeg bare skulle gå derfra med en “sådan er det nu bare at være kvinde. Det er normalt at være nede psykisk, når man skal til at have menstruation”. Jeg følte, at det var spild af min tid, når nu jeg hverken blev lyttet til eller taget hånd om.”

Ifølge Kristian Reveles Jensen er den manglende kendskab til sygdommen en udfordring i forhold til, at kvinderne kan få behandling i systemet: 

“Den primære barriere er udbredelse af viden til de praktiserende læger, samt gynækologerne. Kvinderne søger hjælp hos gynækologerne frem for psykiatere, på trods af at det ikke er en hormonel lidelse, men en psykiatrisk lidelse. Derfor er det problematisk, at lægerne ikke kender til sygdommen, så kvinderne kan få den rette henvisning”, siger han. 

Kristian Reveles Jensen påpeger også, at når sygdommen er ukendt, bliver den også anset for at være kontroversiel, hvilket er med at skabe en større stigmatisering af kvinderne, som henvender sig med en mistanke om at have PMD: 

“Der burde tales mere om PMD som en ”matter of fact”.  Fordi psykiatri generelt er stigmatiseret, går nogle kvinder glip af god udredning og behandling. De går i stedet forgæves og bruger penge hos hormon- og naturterapeuter ude i byen”, siger han. 

Lise-Lotte har ikke fået papir på sin diagnose, og har derfor heller ikke modtaget medicinsk behandling for symptomerne: 

“Jeg ville bare gerne have hjælp til min sygdom, og det kunne jeg ikke få. Jeg har ikke været til lægen siden, da jeg ikke følte mig set eller hørt. Det gjorde, at jeg mistede modet til at fortsætte i sundhedssystemet”, siger hun.  

Efter oplevelsen hos lægen og gynækologen har Lise-Lotte i stedet være hos en biopat og brugt alternativ behandling i form af olier, som ifølge hende selv har været med til at bevirke, at hun har været symptomfri i flere år. 

Udover olier har hun også fået større fokus på at passe på sit mentale helbred. 

Dengang PMD-symptomerne var værst, fandt hun blandt andet ro ved at gå lange ture med sin yngste i barnevognen. Hun tog sig også tid til at lytte til meditationsmusik, og gav sig selv lov til at græde, når hun havde brug for det. Derudover talte hun meget med sin mand, og lod ham vide, når tankerne var så svære at rumme, at hun eksempelvis ikke kunne overskue andet end at sidde på sofaen og stirre ud af vinduet og prøve at få styr på sine depressive tanker. 

Lise-Lotte og hendes mand sørgede også for at holde kalenderen fri for planer i de uger, hvor hun var nede, så hun havde mulighed for at være hjemme og passe på sig selv. 

I dag har hun det rigtig godt. 

Hun er stadig meget opmærksom på sin cyklus og har en app, som hun bruger dagligt til at holde øje med, hvor hun er i sin cyklus. Det er en vane, der har sat sig fast i hende fra da hun havde svære pmd-symptomer, men det er også rart for hende at kunne kigge i app'en og se, at har jeg ægløsning eller er halvvejs til menstruationen, og at hun stadig har det godt. 

Hun er dog bevidst om, at PMD-symptomerne kan vende tilbage. Hvis de mod al forventning kommer igen, vil hun gøre brug af strategien med ikke at lave aftaler mellem ægløsningen og menstruationen, og passe så godt på sig selv som muligt i de dage, hvor hun er nede, samt søge hjælp hos en biopat eller hormonterapeut. 

Lise-Lotte håber, at kvinder, der spejler sig i hendes symptomer og fortælling, vil åbne op omkring det til mennesker omkring dem: 

“Hvis du kan genkende dig selv i mine symptomer, så synes jeg det er vigtigt at du får talt med nogen om det. Det kan være din søster, din mor eller bare den, der er nærmest ved dig. Selvom det er rigtig svært, så fortæl, hvordan du har det, for de vil forstå dig og de vil hjælpe dig. Jeg synes også, det var rigtig svært at tale om det, og selvmordstankerne var især noget af det sværeste at få ud af min mund, men da jeg gjorde det, fik jeg bare et kram. Det betød rigtig meget, at jeg ikke skulle føle mig alene med tankerne, og at mine nærmeste var der for mig”. 

Mange tak til Lise-Lotte for at dele sine sårbare oplevelser med PMD og selvmordstanker. 

Du kan blandt andet læse mere om PMD hér: Præmenstruel dysfori overses ofte | Ugeskriftet.dk

Hvis du ønsker gode råd til at starte den svære samtale om selvmordstanker, kan du finde gode formuleringer i bunden af denne artikel: Vær opmærksom: April er “højsæson” for selvmord - Livsliniens hjemmeside

Har du tanker om selvmord, så tal med nogen om det. På Livslinien kan du få anonym og gratis rådgivning på telefon 70 201 201 eller via chat på www.livslinien.dk